Ydelser

Jeg tilbyder:

Trivselssamtaler
For at bevare motivationen og det gode arbejdsmiljø i din virksomhed, er trivselssamtaler en vigtig del af en leders eller mellemleders opgave. Men der er sjældent tid til at afholde dem. Derfor tilbyder jeg at afholde trivselssamtalerne for dig. Jeg sparrer også gerne om indhold og hvordan du kan afholde samtalerne, hvis du vælger at tage dem selv.

Når jeg afholder trivselssamtaler, udarbejder jeg et samtaleskema sammen med ledelsen. Samtaleskemaet skal danne ramme og fokus til trivselssamtalerne. Efter samtalerne udarbejder jeg en sammenfattet rapport, der indeholde den røde tråd i samtalerne.

Personlighedstest

Personlighedstest er et værktøj til at hjælpe medarbejdere og ledere med at forstå deres personlighedstræk, styrker og udfordringer. Testen kan bruges til at forbedre samarbejde og kommunikation blandt teammedlemmer, samt hjælpe medarbejdere med at identificere deres karrierevej og udvikling.

Jeg er certificeret i Garudas personlighedstest.

Teambuilding
Teambuilding er en metode til at styrke samarbejdet, kommunikationen og sammenholdet blandt teammedlemmer. Det kan omfatte aktiviteter og opgaver, der kræver samarbejde og kommunikation, men også danner en fælles forståelse af den virksomhed de er ansat i.

Jeg tager for det meste udgangspunk i personlighedstesten for at skabe en bedre fællesfølelse og forståelse af de forskellige personlighedstyper. Men selve teambuildingen kan også skræddersys så den passer til lige netop din virksomheds behov.

Samarbejdet med Cordes Cooperate
Alle tre opgaver kan vælges enkeltvis eller lægges sammen til en hel opgave, hvor vi evt. starter med Personlighedstesten og herefter tager teambuilding med udgangspunkt i testen og til sidst afholder en trivselssamtale med hver medarbejder.

Mulighederne er mange og hvis du vil vide mere, kan vi tage en uforpligtende snak enten over en kop kaffe eller over telefonen.