Sorg er en uundgåelig del af livet, og på arbejdspladsen er det afgørende, at virksomheden – og især ledelsen – ved, hvordan man håndterer en medarbejder i sorg. Set i et ESG-strategisk perspektiv sender det også et stærkt samfunds- og ledelsesmæssigt ansvarligt signal at tage sorg på arbejdspladsen alvorligt.

Sorgpolitik og ESG-rapportering

Det bliver i stigende grad en forventning fra kunder, samarbejdspartnere og investorer, at virksomheder forholder sig til ESG-rapportering.
Når man taler om ESG, kredser debatten ofte om miljømæssig bæredygtighed – E’et – men det handler i høj grad også om sociale forhold og god ledelse – S’et og G’et.

Governance handler om virksomhedens ledelsesmæssige ansvar og om at etablere og strukturere politikker, der sikrer god praksis. En sorgpolitik er ikke kun en del af S’et, som i praksis dækker en lang række forhold med betydning for virksomhedens sociale ansvar; den er også et vigtigt governance-element, altså et ledelsesmæssigt ansvar. Virksomheden skal sikre, at retningslinjer og processer er gennemsigtige, tydelige og implementeret på tværs af organisationen.

“I min optik bør sorghåndtering være en ESG-prioritet, fordi den rummer både social ansvarlighed og en ledelsesmæssig forpligtelse,” siger ESG-konsulent Anette Cordes fra ACordes.

„De virksomheder, der har en sorgpolitik og uddanner nøglepersoner i at håndtere sorgramte medarbejdere, viser, at de tager både medarbejdernes trivsel og deres ledelsesansvar alvorligt. Samtidig er det de virksomheder, der står stærkest – både på den menneskelige og forretningsmæssige front.” fortsætter Anette Cordes.

Hvordan sætter vi sorg på dagsordenen?

For mange mennesker er arbejdspladsen et vigtigt socialt omdrejningspunkt, og måden, en arbejdsplads håndterer sorg på, kan have store konsekvenser for medarbejderens trivsel, heling og evne til at vende tilbage til jobbet. En støttende og inkluderende tilgang til medarbejdere i sorg er ikke kun et spørgsmål om medmenneskelighed – det er også en strategisk investering i arbejdspladsens samlede trivsel og produktivitet.
”Sorghåndtering på arbejdspladsen handler ikke kun om at give medarbejdere fri til at sørge. Det handler i høj grad om, hvordan vi tager imod den sorgramte, når vedkommende vender tilbage.”

  • Mange sorgramte oplever stor usikkerhed omkring deres første tid på arbejdet efter et tab:
  • Skal de tale om det?
  • Forventer kollegaerne, at de er ”tilbage til normal”?
  • Hvem kan de gå til, hvis de har brug for støtte?
  • Hvad hvis de bliver kede af det?

„Mange sorgramte fortæller, at ledere og kollegaer er usikre på, hvad de skal sige og gøre, og de sorgramte har selv svært ved at kommunikere, hvad de har brug for. Når vi synes, noget er svært, kan det være nemmere at undgå det. Men undgåelse er det værste, en sorgramt kan opleve på arbejdspladsen,” fortæller sorgrådgiver Anja Enggren.

Hun fortsætter: ”For at skabe en tryg tilbagevenden skal arbejdspladsen have en klar strategi for, hvordan sorgramte bliver mødt med anerkendelse, støtte og rummelighed. Dette indebærer blandt andet, at ledere og kolleger – herunder tillidsvalgte – er klædt på til at tackle situationen, og at virksomheden aktivt arbejder med at skabe en kultur, hvor sorg ikke er tabu.”

„Det er ikke nok at sende en medarbejder eksternt til en psykolog og forvente, at problemet bliver løst individuelt. Sorg skal håndteres i fællesskab og internt.”

Derfor er Anja Enggrens parole også, at vi skal være ”Sammen om sorg”.

Fra vilkårlighed til systematik: Sorgpolitikkens rolle

En sorgpolitik er afgørende for at sikre en ensartet og retfærdig håndtering af medarbejdere i sorg. I dag er det ofte op til den enkelte leder at bestemme, hvordan en sorgramt medarbejder bliver støttet. Det kan medføre store forskelle i håndteringen afhængigt af lederens personlige empati og erfaring.

En formel sorgpolitik sikrer, at alle medarbejdere kan forvente en vis standard for støtte, tilpasset individuelle behov.
Sorgpolitikken kan indeholde retningslinjer for:

  • Fleksible arbejdstider og tilpasning af opgaver
  • Mulighed for samtaler med en leder eller intern sorgambassadør
  • En kultur, hvor kollegial støtte er en naturlig del af arbejdspladsen

Den sociale og kollegiale støtte kan være altafgørende for, hvordan en medarbejder genfinder fodfæste i et forandret liv. Adgang til relevant støtte kan også have stor betydning. Ved at etablere klare rammer skaber virksomheden en mere inkluderende kultur, hvor ingen medarbejder føler sig overladt til sig selv i en svær tid.

Sorghåndtering, ESG-rapportering og et styrket brand

ESG er blevet et afgørende konkurrenceparameter, fordi kunder, investorer, samarbejdspartnere – og ikke mindst medarbejdere – i stigende grad forventer, at virksomheder tager ansvar for miljø, sociale forhold og god ledelse.

Virksomhedens sorgpolitik styrker ESG-strategien ved at tage et aktivt ansvar for medarbejdernes trivsel og mentale sundhed. Samtidig opbygger den en tryg og bæredygtig arbejdskultur, hvor det ikke kun handler om klima, men også om medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø.
“Når en virksomhed tager sorghåndtering alvorligt, sender den et stærkt signal om, at medarbejdernes trivsel ikke er en privat sag, men en fælles opgave. Det er det, der gør forskellen mellem en almindelig arbejdsplads og en socialt ansvarlig virksomhed.” – Slutter Anette Cordes.

Anja Enggren supplerer:

”I bund og grund handler det om at kunne være sammen om sorg – fordi ingen skal bære sorg alene.”

For mere information om sorghåndtering og sorgpolitik kontakt Anja Enggren.

For mere information om ESG-rapportering kontakt Anette Cordes.