Vi hjælper dig med at sikre en effektiv kemisk risikovurdering, der beskytter medarbejdere og din virksomhed.

En kemisk risikovurdering er en lovpligtig del af virksomhedens APV, hvis medarbejdere kan blive udsat for kemiske påvirkninger i arbejdet.
Det gælder ikke kun virksomheder, der arbejder med “tung kemi”, men også helt almindelige brancher, hvor der bruges fx rengøringsmidler, maling, olie, lim, sprayprodukter eller svejseprocesser.

Mange virksomheder tror fejlagtigt, at de ikke arbejder med kemi, men i virkeligheden skal de fleste virksomheder have udarbejdet en kemisk risikovurdering.

Økonomi
Kemisk risikovurdering koster fra 6.500,- kr.

Formålet

Formålet med en kemisk risikovurdering er at afdække, hvordan medarbejdere kan blive udsat for kemiske stoffer, og hvordan virksomheden bedst kan forebygge og beskytte sig mod disse påvirkninger.

Det handler både om sikkerhed, sundhed og lovlig dokumentation.

Sådan foregår det

Vi gennemfører risikovurderingen direkte i virksomheden – typisk over 1,5 time.
Her gennemgår vi sammen:

  • Hvilke kemiske produkter der anvendes
  • I hvilke processer de bruges
  • Hvordan medarbejdere kan blive udsat (fx hudkontakt, indånding, støv, røg m.m.)
  • Hvilke værnemidler og foranstaltninger der allerede findes

På baggrund af mødet udarbejder vi

  • En liste over kemiske produkter, der bruges i virksomheden
  • En risikovurdering af de enkelte produkter og processer
  • En samlet kemisk risikovurdering, der lever op til Arbejdsmiljølovens krav
  • Indhentning og samling af sikkerhedsdatablade, så al dokumentation er på plads

Resultatet samles i en komplet kemisk risikovurderingsmappe, som både virksomheden og Arbejdstilsynet kan bruge som dokumentation.

Hvad får virksomheden ud af det?

  • En lovlig og opdateret kemisk APV
  • Overblik over alle kemiske produkter og deres risici
  • Klar dokumentation, som beskytter virksomheden ved tilsyn
  • Tryghed i hverdagen – medarbejderne ved, hvordan de arbejder sikkert
  • Et solidt grundlag for ESG- og bæredygtighedsrapportering

Derfor giver det mening

En kemisk risikovurdering handler ikke kun om at leve op til loven – men om at beskytte medarbejderne og undgå unødvendige risici.


Når du har styr på kemi, sikkerhedsdatablade og instruktion, viser du både ansvar og professionalisme – og står stærkere over for både kunder, samarbejdspartnere og myndigheder.

I øvrigt er det lovpligtigt med en liste over arbejdsprocesser hvor der indgår kemi. Den hjælper vi også gerne med at få udarbejdet.

Liste over arbejdsprocesser hvor der indgår kemi


Pris: kr. 2.500 (startpris)/ Kr. 1.500,- (opfølgning)

Udarbejdelse af liste over de arbejdsprocesser og brug af produkter der kan udvikle farlig kemi, herunder støv og asbest.